Lejlighedssange og revytekster

Lejlighedssange og revytekster

Revytekster og revysange kan bestilles, men prisen afhænger af længde og indhold

Lejlighedssange

 

...kan forfattes på næsten hvilken som helst ønskelig melodi.

 

Pris: 500,- incl. moms og forsendelse (som kan ske pr. mail) samt evt. samtale om indhold.

 

Her er et eksempel på en mere utraditionel melodi ønsket af brudeparrets familie:

 

Melodi: Den gule flyver (Af Bjørn og Okay)

 

Du var fyldt 30, da du mødte din Charlotte

i hendes lejlighed og pluds´lig sagde det BANG.

Du havde netop mødt en pi´- en rigtig godte.

Og det ku´ sætte følelser i gang.

Du kan godt forær´ de klamme sange væk

for vi har fundet den, du bedst ka´ li´.´

Ofte har du sunget denne sang for os,

den om Gummibåden ku´ du gi´.

Her i dag vi fundet har lidt minder frem.

Her på vers I finder lidt af dem.

Du har fundet den, du allerbedst ka´ li´.

Så Charlotte og du her i dag – ægtepar ku´ bli´.

 

I holder af at gå på restaurant og spise.

De fine steder bli´r besøgt - men dyre er.

Så ringer I til THJ -Taxiserviiice.

Og pænt vi møder op og henter jer.

Fine dyre vaner havde Henrik jo

med biler og med tøj, som var i top.

Skjorterne sku´ stryges – der sku´ pudses sko,

søstrene fik det som deres job.

Bilen skulle pudses – det tog vi os af,

fodboldstøvler også pudses ska´.

Men så mange ting vi så tilbage fik:

vores hår fik du flettet og sat – når til dans vi gik.

 

Du flytted´ ind og lejlighed blev renoveret.

Der blev købt nyt og alt det gamle, det røg ud,

og Henriks B&O blev dernæst installeret,

så sådan lød Charlottes bedste bud:

”Du må godt forær´ min gamle sofa væk

og lokumsbrættet ka´ gå samme vej”.

Efter I had´ knoklet et par år i træk,

købte I et hus på Baldersvej.

Huset det er solgt og nyt I venter på.

Renovering – Hvordan skal det gå?

Hvad mon I nu går og finder på af nyt?

Telefonsvarer sætter vi på – Og den siger DYT.

 

Da du var ung, du mærketøj jo have ville.

Men mor var streng, hun ikke gav det uden krav.

Til gengæld skulle du til dans hos Rosenkilde,

og så en Hugo Boss hun dig vel gav?

Dyre, sorte biler skal du gerne ha´

og bilerne bliver pudset meget tit.

Strygning tager din Charlotte sig nu af.

Vi kan hende godt beundre lidt.

I kan li´ at feste, vi på udflugt ta´r.

og Henrik så sit sprut i posen har.

Festlige I er til Henrik falder om.

Her i dag skal du holde dig frisk – som en rigtig gom!

 

Du med Charlotte går til cykling, dans med mere

for brudevalsen skulle øves meget vel.

I er et par, som rigtig godt kan harmonere.

Se, sidste vers skal Henrik synge selv:

 ”Nu min yndlingssang er ved at være slut.

En tak skal lyde her – min kære brud.

"Alle traditioner bliver her vist brudt".

Ung og åh så dejlig ser du ud.

Alle vores gæster vil nu rejse sig

og råbe et Hurra for dig og mig,

med et stort Tillykke vil de stemme i.

Så nu mangler jeg bare at si´e:: – Charlotte ka´ jeg li´”.

 

 

Eksempel på revytekst: Brugerbetaling: 1990

 

Se, da jeg blev arbejdsløs, da kunne jæ være gået på under­støttelse. Det er der jo så mange, der gør. Men så sagde Åge osse. Du skal ikke lægge det offent­lige til last, så jeg blev hjem­megående.

 

Det ka' godt være svært at få det til at køre rundt.., sådan rent økonomisk. Men så er det, vi hjælper hinanden i vores familie, og det er det, jeg kalder det private netværk.

 

Da vi sku' ha' den lille her, da sagde min mor. "Ved du hvad Grethe. Det der med bleer, det skal du overhovedet ikke tænke på. Nej, for hun er i en vuggestue og der køber de de her bleer hjem i sår´n nogen store portioner.

 

Ja, og sengelinned og vaskepul­ver. Det tager min mor med hjem. Hun er på sygehusva­skeriet. De køber nemlig hjem i sårn no'n store poser. Så det betyder jo ingenting. Ja, og vaskeklude skal jæ slet æ vaske. For min lillesøster er nede på plejehjem­met og der får de jo de hersens engangsvaskeklude med hjem i æ task, I ved...

 

Nå, så sku vi jo ha det hersens barnedåb og vi ville jo gerne ha hele familien med. Det syntes vi lissom, vi skyldte dem. Men vi har æ vel plads, så Åges bror, han sidder i kulturudvalget. Han sagde. "I låner da bare kommunens cirkustelt". Og borde og service tar Åge jo med hjem fra civil­forsvaret. Så, min store søster, Tove, hun er økonoma på sygehu­set. Hun sørgede lige for et par kalvestege. De køber jo hjem i sår´n nogen store portioner.

 

Og onkel Kaj lavede sange, og kopierede den. Han er skolelærer. Og så var det min lillesøster, Gitte. Hun kom med sår´n en lille pakke til mig, med kosmetik dagen før festen. Hun syntes, jeg sku' se lidt pæn ud. Og så sådan en slags plasticpose med noget tøj i. Hun er nemlig inde ved postvæse­net.

 

 

Nej, det er det, jeg siger. Vi klarer os i vores familie. Så for min skyld ka' de godt skære ned på de offentlige udgifter. Ja, de kan så.

 

Eksempel på revytekst: Piratkopi 1995

 

En mand kommer ind (iført en rygsæk (model Disney)) og et kuponhæfte i hånden.Eksempel på revytekst

 

Ja, de kalder mig narkoman. ku..kupon-narkoman. I ved..jeg kan ikke dy mig for at sende de hersens kuponer ind (viser hæftet). Det er sørensparkme så nemt og så er det helt gratis. Se, jeg får jo sådan et hæfte her flere gange om året. I kender det godt? Joe, det eneste man skal gøre er at sende kuponen inden 10 dage. Når man så får pakken skal man skynde sig at afmelde inden 14 dage. Ser I. Dertil har jeg så lavet mig sådan en lille lommebog. (viser den). Her fører jeg datoen når jeg sender kuponen. Dernæst skriver jeg ned, når jeg modtager pakken og til sidst hvornår jeg skal huske at afmelde pakken. Det er bare så nemt. Ja, og indtil videre har jeg fået en snes ure, et halvhundrede bøger af alle slags og videofilm. (Sikke film). Ja, så har også fået en telefon, et mikroskop, ja, og sågar et kamera. Og så er det helt gratis.

 

Men nu forleden. Jeg havde lidt problemer med det hersens Rolex-ur. Ja, og jeg syntes da det var for godt til at smide ud. Så jeg gik ned til urmageren. Han kiggede lidt på uret og så kiggede han lidt på mig, og..så sagde han at der var en skrue løs. Ja, hva, tænkte jeg. Det må da være en let for ham. Men ved I hvad han sagde? Han sagde, at det ikke kunne svare sig at lave, da det bare var en piratkopi. En piratkopi, svarede jeg. Og så var det jeg begyndte at blive skeptisk (Skepsisk). For da jeg skulle på sommerferie, da tog jeg et par af de hersens bøger med, I ved.. og så mit fotografiapparat. Jo, og så osse den hersens apparat, I ved. Hvor man kan høre en hvisken på 10 meters afstand. Men det eneste, jeg kunne høre var nu susen fra Limfjorden. Nå, men jeg skulle til at læse, og så var det at der manglede det øverste af skriften. (Viser det med hånden). Så jeg tænkte, at så ville jeg tage nogle kønne billeder med mit fine nye kamera, I ved.. Men om jeg kunne finde det hul den her film skulle puttes ind i. Så var det jeg kom til at tænke på det der, urmageren sagde om piratkopi og så blev jeg så ærgerlig. I ved, man føler sig noget snydt.

 

Og nu er det jeg går rundt og har det lidt skidt, for jeg går og venter en bette "pakke" fra det hersens firma : "Savner du en kæreste?". Og da jeg skrev fik jeg at vide at det var en "Alex-model" (Det sku' være sådan noget fjernøstligt noget). Men nu er det, jeg går og frygter at det er en af de hersens piratkopier. For hvis det er det samme som med uret (der havde en skrue løs) og bogen (der manglede det øverste stykke) og kameraet (der manglede et hul) så vil jeg godt nok nødigt...

 

(Positiv) Men I skal se, jeg tror at der er 14 dages returret på hende "pakken" I ved.

 

My Company, 8901 Marmora Road,

Glasgow, D04 89GR

Tel: 123-456-7890

E-mail: mail@demolink.org